Få hjælp til digitale udfordringer

""
Har du brug for en ekstra hånd med det digitale? Kom til Hverdagsvejledning på Gilleleje Bibliotek, hvor frivillige hver torsdag står klar til at hjælpe borgere.
Date
Tid
15:00 - 17:00
Adresse

Peter Fjelstrups Vej 12
3250 Gilleleje
Danmark

Mange borgere oplever udfordringer, når de skal kommunikere med det offentlige, som ofte foregår via digitale selvbetjeningsløsninger som borger.dk, sundhed.dk eller hos SKAT.  

Det kan være alt fra at søge boligstøtte og opdatere oplysninger på Jobnet til at forstå et brev fra kommunen eller downloade en app på telefonen.

Hver torsdag fra kl. 15-17 står frivillige klar på Gilleleje Bibliotek til at hjælpe borgere med de digitale spørgsmål og udfordringer, som de møder i hverdagen.

Tilbuddet er en udvidelse af den Hverdagsvejledning, der i flere år har eksisteret i Frivilligcenter Helsinge, hvor mere end 250 borgere alene sidste år fik hjælp til alt fra jobansøgninger til skatteforhold.

Ingen tilmelding nødvendig - drop-in.

Yderligere information kan fås hos:
Lisa Tange, leder af Frivilligcenter Helsinge 
tlf: 2132 2348 
email: leder@frivilligcenter-helsinge.dk 

Alexander Söderlind, bibliotekar 
email: kadso@gribskov.dk