Vinderen af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris

Af Jette Olsson

""
Forfatter og illustrator Jakob Martin Strid

Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris går til forfatter og illustrator Jakob Martin Strid for det imponerende billedværk ’Den fantastiske bus’.  Det er første gang, at en dansk forfatter modtager børne- og ungdomsprisen, som Strid også var nomineret til for Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor. Strid har modtaget mange priser, bl.a. for Den utrolige historie om den kæmpestore pære, som blev filmatiseret i 2017.

’Den fantastiske bus’ har været undervejs i 15 år og handler om bjørnen Taku, som sammen med de andre i byen Anhstarr City forsøger at redde den alvorligt syge Timo. Byen skal rives ned, og sammen bygger dyrene en kæmpe bus og rejser til det magiske land Balanka.


I juryens motivering lyder det: 

”Med 18.500 hestekræfter kører ’Den fantastiske bus’ lige i hjertekulen på læseren med sin episke fortælling om vigtigheden af fantasi og fællesskab.  () At bladre gennem tegningerne af bussen, da det endelig lykkes dem at få den til at flyve, er en fuldstændig magisk oplevelse. ”

Juryen skriver videre:
”Strid har en evne til at skabe stemninger i sine billeder, så man mærker varmen fra fællesskabet inde i bussen såvel som kulden fra samfundet og støvregnen udenfor. I vanlig Strid-stil er grundtonen anarkistisk, humanistisk og antikapitalistisk.”