Velkommen til bibliotekets nye hjemmeside

Bibliotekerne har fået ny hjemmeside. Læs her hvad det betyder for dig.

Af Jette Olsson

dekorativ

Hav lidt tålmodighed med os

Det meste vil være, som det plejer, men en del indhold og nogle enkelte funktioner har fået nye pladser. Derudover kan man nu også se sine lån og reserveringer på eReolen under sin lånerstatus.

Du skal ikke selv gøre noget i forbindelse med overgangen: din lånerstatus og huskeliste flytter automatisk med over på den nye hjemmeside.

Der arbejdes løbende på funktionerne og designet på vores nye hjemmeside, selv efter at den er gået i luften.

Du kan i starten opleve, at der er forskellige fejl og mangler eller mærkelige sider.  Derfor håber vi også, at du er lidt ekstra tålmodig med dit bibliotek, hvis alt på siden ikke er dér, hvor det plejer, eller ikke virker, som det plejer.

Hvis hjemmesiden driller, kan du også prøve at bruge Bibliotek.dk eller at bruge app'en Biblioteket til nemt at administrere dine lån.

Og ellers hjælper vi gerne! Du er altid velkommen til at besøge os på biblioteket, ringe eller skrive til os.
 

Hvorfor ny hjemmeside?

Den gamle hjemmeside var bygget på en platform, som ikke modtager sikkerhedsopdateringer fra årsskiftet 2025. Og folkebibliotekerne går naturligvis ikke på kompromis med sikkerhed ift. brugernes data.

Derudover havde den gamle hjemmeside nogle ret uløselige problemer med tilgængelighed for f.eks. synshandicappede borgere, hvilket vi bedre løser med en nyudviklet og moderne hjemmeside.