Alexander anbefaler

Sleepers – af Lorenzo Carcaterra 

I 1960’ernes New York vokser fire drenge op i det samme kvarter: det rå, men livlige Hell’s Kitchen. Barndommen er fyldt med venskab, hotdogs, drengestreger og glæde – indtil én af deres narrestreger går grueligt galt. En tragisk hændelse sender dem på en såkaldt opdragelsesanstalt for utilpassede unge. 

Her oplever drengene ting, intet barn burde opleve. Da de flere år senere forlader institutionen, er de fire ikke længere børn – men dybt mærkede, forandrede unge mænd. 

‘Sleepers’, der første gang blev udgivet i 1995, er en stærk og gribende fortælling, som kan læses igen og igen. Se også filmatiseringen. 

Fortællestilen minder om Stephen Kings ‘Stand By Me’, og fortælleren leder tankerne hen på Kings ‘Mine glade tressere’. 

Jeg kan huske – af Joe Brainard 

En eksperimenterende klassiker fra 1975 og Joe Brainards hovedværk. 

Bogen består udelukkende af korte sætninger, som alle starter med "Jeg kan huske" – og nej, det bliver ikke kedeligt. Tværtimod. Man bliver suget ind i en strøm af minder, store som små. Eksempler: 

"Jeg kan huske, hvor godt et glas vand kan smage efter en skål is." 
"Jeg kan huske min brors samling af keramiske aber." 

‘Jeg kan huske’ er blevet kaldt et litterært mesterværk. Mange forfattere har forsøgt at efterligne Brainards enkle, men virkningsfulde stil. 

En bog, der især vil vække genklang hos dem, der er født før 1976 – men som alle generationer kan læse og få noget ud af. 

16 år i Sibirien – af Rachel og Israel Rachlin 

Denne bog er ikke ny – men hvor er jeg glad for, at jeg endelig fik den læst. 

Den fangede mig fra første side. 

Rachel og Israel Rachlins erindringer blev udgivet første gang i 1982 og er siden blevet genudgivet flere gange. En ældre fortælling, men stadig lige så vedkommende og vigtig. 

Et ungt jødisk par mødes i Tivoli, København, i 1930’erne. De forelsker sig, bliver gift og bosætter sig i Litauen – uvidende om, hvordan verdenspolitikken snart vil kaste deres liv ud i kaos. 

I ‘16 år i Sibirien’ følger vi familiens rejse fra København til Litauen og videre til tvangsdeportationen i Sibirien. Over 30.000 kilometer dækkes i detaljer, og man føler nærmest, man selv er med på rejsen. 

Bogen viser, hvordan mennesket – trods alt – gang på gang kan genopbygge og bevare et "almindeligt" liv i en uforudsigelig verden. 

Den er velskrevet og fuld af kloge, rørende betragtninger. 
Varmt anbefalet.