Avijaja anbefaler

De bedste bøger 2024

Af Amanda Martinsen

Avijaja med 'Alt andet er gift'

Et fantastisk godt bogår er ved at nå sin afslutning, og Avijaja anbefaler tre fantastiske læseoplevelser, som hun har haft i 2024.

 

'Alt andet er gift' af Maria Dixen


En kvinde, Maria (måske forfatteren selv?), er rejst fra Danmark til Argentina for at besøge sin syge faster på hospitalet. Mens de to taler, åbner fasteren for historien om en barndom, hvor farens tyranniske og brutale magtmisbrug kommer frem i lyset.
Den vold, jeg-fortælleren blev udsat for som barn, har han selv gentaget på måder, der også rækker ind i jeg-fortællerens liv. Når hun graver i fortiden, er det altså for at finde svar på, hvordan hendes egen far blev så følelsesmæssigt forkrøblet.
En lille og hurtiglæst roman, der bliver ved med at rumstere ubehageligt i baghovedet. Den er både klaustrofobisk og udpenslende, men alligevel til at holde ud (heldigvis), da forholdet mellem fasteren og jeg-fortælleren Maria er fyldt med ømhed, udtrykt i et poetisk sprog. Og til at holde ud, fordi man fornemmer, at ondskaben i familien kan stoppe, da den endelig fortælles højt.

 

'De røde hane' afr Ingrid Nymo


Thy brænder! På thybomål endda. Roberta drømmer om et barn, men kæresten Valdemar er ikke vild med ideen. I stedet bruger Roberta sit omsorgsgen i arbejdet som hjemmehjælper i barndomsbyen i Thy. Samtidigt er en pyroman på spil i området.
Stilfærdig og letlæst krimi/roman, hvor den underliggende kriminalhistorie giver spænding og tempo til sidste side. Underspillet på ægte nordjysk. Det er en roman om ungdom og længslen efter mening, fællesskab og kærlighed.
En roman med mange sidefortællinger: Der er de ældre, Roberta kører rundt til som hjemmehjælper – som alle taler thybomål i romanen – og der er de forskellige løst tilknyttede barndomskammerater. De bærer alle rundt på hver deres drama og interessante historie.

 

'Kairos' af Jenny Erpenbeck


På overfladen er Kairos en kærlighedshistorie om det ulige forhold mellem en ung kvinde og en ældre mand i Østberlin i 80’erne. Men Kairos er også et uhyre interessant tidsbillede af både Øst- og Vesttyskland i tiden op mod murens fald og en mere nuanceret fortælling om både livet i øst, murens fald og genforeningen, end den vi er vokset op med i vesten.
Samtidig udspilles i romanen alle de modsatrettede følelser, der er forbundet med et brud: I særdeleshed i det private liv, men også i det politiske liv.
Kairos er letlæst og super velskrevet, og så gemmer den på en gamechanger mod slutningen.