Spændende krimi- eller thrillerserier - læs bogen eller se tv-serien

""
Victoria fra Biblioteket

Læser du eller følger du med i en krimi- eller thrillerserie, der giver gåsehud og rykker dig helt frem i stolen? Eller måske er du mere til det, der er hyggeligt-uhyggeligt, og nyder at gætte med på, hvem gjorde det?

 

Mange populære krimiserier er blevet lavet til tv-serier eller film, og måske er din yndlings tv-serie faktisk baseret på en serie, der først udkom som bog. Om du er mest til de mørke, dunkle krimier, eller dem hvor den varme sommersol skinner ind, kan du finde inspiration lige her. 

Vi har fundet fem spændende og underholdende serier frem, som du enten kan se, læse eller lytte. 

Hvad vælger du? Bogen eller filmatiseringen?

 

  • Dan Sommerdahl – Mordgåder under evig sol. Tv-serien er løst baseret på Anna Grues krimiserie om reklamemanden og amatørdetektiven Dan Sommerdahl. 
  • Vera – Tv-serien foregår i Nordøstengland og er baseret på Ann Cleeves’ krimiserie om vicepolitikommissær Vera Stanhope.
  • Pigerne fra englandsbådene – Journalisten Nora Sand graver i sagen om to pigers mystiske forsvinden fra færgen mellem Danmark og England i midten af 80'erne. Tv-serien er baseret på Lone Theils' bestseller.
  • Shetland – Krimiserie der foregår på de øde Shetlandsøer. Krimiserien er skrevet af Ann Cleeves.
  • Babylon Berlin – Handlingen udspiller sig i Berlin i de brølende 20’ere og start-30’ere. Byen er præget af fattigdom og vildskab på dansegulvet, seriens hovedkarakter bærer på traumer fra krigen. Tv-serien er baseret på Volker Kutchers historiske krimiserie.